Toggle Mobile Menu

Beboerdemokrati

Vil du gerne have indflydelse på, hvordan din boligafdeling fungerer? Brænder du for at gøre en forskel for dit boligområde og dine medbeboere? Har du en masse ideer til forbedringer, eller vil du bare gerne styrke fællesskabet i afdelingen? 

I Egedal Boligselskab har vi et beboerdemokrati, og det betyder, at du som beboer er med til at bestemme, hvad der skal ske i din bolig, afdeling og boligorganisation.

Ved at deltage aktivt i beboerdemokratiet får du indflydelse på, hvordan dine huslejekroner bliver brugt. Og du er med til at påvirke, hvordan din boligafdeling og -organisation skal udvikles. Du kan f.eks. være med til at arrangere sociale aktiviteter eller deltage i et byggeudvalg, hvis I har en renovering i gang. Kort sagt kan du være med til at gøre dit boligområde til et attraktivt og trygt sted at bo. 

Afdelingsbestyrelsen

Hver boligafdeling har en afdelingsbestyrelse, der tager de daglige beslutninger. Du kan finde din afdelingsbestyrelse under Afdelinger

Organisationsbestyrelsen

Organisationsbestyrelsen udgør den overordnede ledelse af Egedal Boligselskab. Læs mere om din organisationsbestyrelse

Hvad er min rolle?

Du kan blandt andet vælge at stille op til afdelingsbestyrelse, stemme en ind i afdelingsbestyrelsen, komme med forslag og ideer til afdelingsmøder eller bakke op om de aktiviteter, der sættes i gang.

 

Se en video om KAB og beboerdemokratiet