Råderet og vedligeholdelse
Som lejer i en AlmenBolig+ bolig har du mulighed for at præge din bolig individuelt og udføre vedligeholds-, forandrings- og forbedringsarbejder efter eget ønske. I henhold til din lejekontrakt har du ansvaret for den indvendige vedligeholdelse i boperioden.
Haveregulativ
Lejemålene har vedligeholdelsespligten af egen have og er i fællesskab ansvarlig for at vedligeholde fællesarealer og evt. fælles have. Ønsker man at ændre på grundprincippet i haven, terrassen eller fliser i hele haven, skal det være i overensstemmelse med lokalplanen.
Alt der udføres/ opsættes af bygningsmæssig karakter, skal udføres i god håndværkmæssig kvalitet og stand. Før igangsættelse ansøges hos bestyrelsen samt Egedal kommune/ KAB så lokalplanens bestemmelser overholdes.